Er du vores nye kollega som Intern sælger El

Ansøg senest: 04-10-2024    ·   Lokation: Brøndby

Trives du med en alsidig hverdag, hvor du samtidig kan være en del af et stærkt og dynamisk salgsteam som har den gode kundeoplevelse i fokus? Har du fagligheden i orden som elektriker eller elinstallatør, og kan du yde god og professionel rådgivning inden for den tekniske/elmæssige løsning? Så har du nu muligheden for at blive en del af vores team.

Som intern sælger El vil din dagligdag primært bestå af følgende opgaver:

  • Have daglig kontakt pr. tlf./mail til elektrikere og håndværkere hvor du vejleder på tekniske spørgsmål eller hjælper kunden med en hurtig ordre
  • Udarbejde tilbud og styre mindre projekter
  • Aktivt drive salg, følge op og tage ansvar for dine ordrer, tilbud og kampagner

Kort sagt får du en varieret hverdag, med frihed under ansvar, hvor ikke to dage er ens og hvor du, sammen med dine kolleger, sætter kunden i centrum. Som aktør på markedet værdsætter vi det gode og nære samarbejde– derfor vil du også opleve at du i stillingen får opbygget motiverende relationer til både kunder og leverandører.

Du vil få et tæt samarbejde med kollegaer i eksternsalg, samt en stor kontaktflade med andre afdelinger.

Hos Solar har vi mange personalegoder
I Solar ønsker vi altid at udvikle kompetencer så hvis du har den rette indstilling kan vi på sigt se hvilke udviklingsmuligheder der er for dig. Med Solar School har vi adgang til relevante og udviklende uddannelser – se mere på Solar school Danmark - Vi tilbyder brancherelevante kurser og uddannelser.

Derudover vil der være:

  • Internt uddannelsesprogram
  • Sundhedsforsikring
  • Morgenmadsordning, kantineordning, og ”too good to go”
  • Overskudsdeling
  • Solar Family - et uddelingsinitiativ for medarbejdere i svære livssituationer
  • Interne coaches

Dine kvalifikationer
For at få succes som intern sælger, forestiller vi os, at du har en baggrund inden for el-branchen, fx som elektriker eller elinstallatør. Alternativt en handelsuddannelse fra grossistleddet eller anden faglig relevant baggrund.

Vores nye interne sælger er:

  • Pålidelig og engageret i et travlt arbejdsmiljø
  • I stand til at levere med et højt energiniveau og har et stort engagement
  • Serviceminded overfor kunder såvel som kolleger

Du har et godt kendskab til Office-pakke og erfaring med SAP-ordremodulet vil være en fordel, men det er ikke et krav.

Du får arbejdsplads på salgskontoret i Brøndby. Men vi ved at fleksibilitet er en vigtig del af arbejdslivet, så derfor er det også muligt at gøre brug af hjemmearbejdsplads eller på kontoret i vores kundecentre i København (Nørrebro) eller på Amager.

Arbejdstiderne ligger mellem 7:00 til 16:00 og afstemmes nærmere i dialogen. Du vil få reference til teamleder Nicolaj Krabbe.

Er du blevet nysgerrig?
Lyder stillingen som noget for dig, og kunne du tænke dig at høre mere? Kontakt Teamleder Nicolaj Krabbe på +45 76 52 78 16 for en uforpligtende snak om stillingen.

Ansøg hurtigst muligt og senest d. 4. oktober
Lyder dette som en spændende karrieremulighed for dig? Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt, så vi holder samtaler løbende. Send derfor din ansøgning og dit CV hurtigst muligt og gerne allerede i dag. Vi glæder os til at høre fra dig.

I Solar ser vi mangfoldighed som en styrke og arbejder aktivt med diversitet, bl.a. som del af DI’s Gender Diversity Pledge. Vi opfordrer derfor kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet.

Solar er en børsnoteret sourcing- og servicepartner inden for installation og industri. Ud over at tilbyde de bedste produkter til vores kunder, arbejder vi også med at skabe en mere bæredygtig branche, hvor vi tager en aktiv rolle i den grønne omstilling. Vi stræber efter at give vores kunder en mere effektiv hverdag. Ved hjælp af digitale løsninger, en stærk webshop samt logistik og services, arbejder vi sammen for at gøre arbejdsdagen lettere. Hos Solar bliver du en del af en international virksomhed med 3.000 ambitiøse kolleger i ryggen, som hver dag arbejder for at gøre en forskel for vores kunder, branchen og samfundet. Du får lov til at få indflydelse på vores virksomhed med dine gode ideer og gåpåmod. Vi tilbyder en arbejdsplads med fleksibilitet, overskudsdeling, sund kantineordning og mulighed for personlig og faglig udvikling.